Der er ikke nogen der kan lide, at spilde deres tid. Uanset hvad vi laver, så ved vi, at det godt kan betale sig at gøre det så effektivt som muligt. Det betyder ikke, at vi hele tiden skal være stressede og knokle på ting: nej, afslapning og hyggelige aktiviteter skal der også være plads til. Men selv dem, kan man gøre på mere eller mindre optimal vis. Når du slapper af, så er dit mål at frigive stress og komme i et godt humør. Jo mere afstressende og humør-boostende en effekt du får af en aktivitet, jo mere produktiv er den altså. Produktivitet er altid noget der hænger sammen med målet.
Hvis du eksempelvis finder ud af, at du typisk har mere energi efter at have set en spændende TV serie på Netflix, end du er efter at have brugt 45 minutter på at bladre rundt på Facebook, jamen så ved du, at Netflix er mere produktiv afslapning for dig, end Facebook er. Du kan altså øge din produktivitet i forhold til afslapning på samme måde, som du kan øge din produktivitet i forhold til arbejde, motion og alle de andre ting.
Med denne forståelse for produktivitet på plads, kan vi begynde at snakke om din morgenrutine. Den rette morgenrutine kan nemlig gøre en enorm forskel for, hvor produktiv du er i løbet af dagen – på alle områder af dit liv. Med en god start på dagen vil du have mere energi og gå-på-mod til at konfrontere dine udfordringer.
Det første du bør gør om morgenen er at stå op, så snart din alarm ringer. Et tryk på Snooze-knappen er en rigtig dårlig start på dagen: du har allerede ”givet op” på et mål. Hvis du har for vane at trykke Snooze 2-3 gange hver morgen, så har du praktisk talt trænet din hjerne til at lave overspringshandlinger. Det er noget der kan mærkes på resten af dagen.
Så snart du er kommet ud af sengen så drik et stort glas vand. Man kan let blive dehydreret efter 8 timers søvn, og det er noget der virkeligt kan gå ud over ens energi. Med et stort glas vand om morgenen får man balance i systemet, og er klar til at angribe dagen.
Så er det tid til at tjekke kalenderen for dagens opgaver og mål. Jeg vil her anbefale at du hænger en Kalender 2021 op på væggen, frem for at bruge din telefon. Vores smartphones kan rigtigt mange ting, og det er selvfølgeligt en god ting. Det betyder dog også, at de let kan distrahere og stresse os. Undgå derfor at tjekke kalenderen på din telefon, og gør det i stedet med en fysisk vægkalender. Undlad at bruge din telefon før hele din morgenrutine er slut.
Nu kan du så enten gå i gang med noget morgengymnastik eller springe direkte ud i, at løse den første opgave du har sat på dagsordenen.